ringsted fodbold

miniFodboldskole U6-U9

RIF miniFodboldskole gentager succesen for tredje år i træk – nu for U6-U9 (Årgang 2014, 2015, 2016 og 2017)

I uge 27 2023 afholder RIF Fodbold miniFodboldskole for U6-U9. 

Onsdag, torsdag og fredag i uge 27 (05., 06. og 07. juli) danner RIF Fodbold rammerne for vores helt egen fodboldskole, for 3. år i træk, for årgang 2014, 2015, 2016 og 2017.

Træningen vil være specielt tilrettelagt til de respektive årgange og med udgangspunkt i RIF’s børnestrategi og vil derfor tage udgangspunkt i vores værdier glæde, sammenhold, engagement, udvikling samt respekt. Derudover vil den selvfølgelig foregå i mindre grupper med maks 6-8 spillere pr. træner. 

Hvis du booker en plads på RIF miniFodboldskole får du følgende: 

  • 3 fede dage fra 9-14 med fodboldtræning og leg. 
  • Et fedt fodboldsæt med navn og nr.
  • Mulighed for at få nye fodboldvenner og gode samt sjove fodboldoplevelser. 

Alt dette fås for kun 599 kr.

Der arbejdes pt. på en tilkøbs frokostordning – dette vil I høre mere om når vi nærmer os.

Tilmelding – klik her. OBS!!! Man bliver ikke indmeldt i klubben, kun på fodboldskolen.

RIF MiniFodboldskole er for alle, uanset køn og klub, der har lyst til 3 dage med fodbold. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte spillers udvikling samt relevant aldersrelateret fodboldtræning. Så del endelig nyheden med dem I kender som kunne have lyst til at deltage.

Det er RIF Fodbolds børneudviklingstræner, Martin Hove, som står for fodboldskolen og derudover vil der være kompetente trænere med erfaring fra børnefodbold. 

Tilmelding er bindende og godkendt når man modtager en kvittering for tilmelding og betaling. 

Tilmeldingsfristen er den 1. juni 2023, men da der er et begrænset antal pladser opfordres det at man tilmelder sig hurtigst muligt. 

 Vi glæder os rigtig meget til nogle fede fodbolddage i RIF. 

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.