RIF Fodbold miniFodboldskole er for både drenge og piger, så tilmeld nu!
I uge 27 afholder RIF Fodbold miniFodboldskole. Onsdag, torsdag og fredag (06., 07. og 08. juli) danner RIF Fodbold rammerne for klubbens helt egen fodboldskole.
Skolen er for alle drenge og piger født i årgang 2013, 2014, 2015 og 2016.
Træningen vil være specielt tilrettelagt til de respektive årgange og med udgangspunkt i RIF Fodbolds nye børnestrategi. Fodboldskolen vil derfor tage udgangspunkt i klubbens værdier: GLÆDE, SAMMENHOLD, ENGAGEMENT, UDVIKLING og RESPEKT. Træningen vil foregå i mindre grupper med maks 6-8 spillere pr. træner.
Hvis du booker en plads på miniFodboldskolen får du følgende:
3 fede dage fra 9-14 med fodboldtræning og leg, et fedt fodboldsæt, mulighed for at få nye fodboldvenner samt gode og sjove fodboldoplevelser. Derudover får du en lækker fodbold til selvtræning derhjemme.
RIF Fodbolds miniFodboldskole er for alle, uanset køn og klub, der har lyst til 3 dage med fodbold. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte spillers udvikling samt relevant aldersrelateret fodboldtræning.
Det er RIF Fodbolds børneudviklingstræner, Martin Hove, som står for fodboldskolen, og derudover vil der være kompetente trænere med erfaring fra børnefodbold. Alt dette fås for kun 599 kr. Der arbejdes pt. på en tilkøbs frokostordning – dette vil I høre mere om når vi nærmer os.
Tilmelding er bindende, og fristen er den 1. juni 2022, men da der er et begrænset antal pladser opfordres det til at man tilmelder sig hurtigst muligt via dette link – klik her.
Vi glæder os rigtig meget til nogle fede fodbolddage i RIF Fodbold.
OBS!!! Hvis du normalt spiller i en anden klub, så henter RIF Fodbold IKKE dit spillercertifikat hos moderklubben. Du tilmeldes kun fodboldskolen – ikke RIF Fodbold.